Vil du gerne være bedre til at sætte grænser, rumme følelser, mærke efter og styrke kontakten til dig selv og din intuition?
Har du svært ved at sove? Føler du dig ofte urolig og ængstelig? Har du udfordringer med stress og angst?
Eller måske har du bare brug for at forkæle dig selv med en pause fra hverdagen?
Så er en yogassesion eller et yogaforløb helt sikkert noget for dig.
Yoga betyder “at forene”, og i yoga arbejder man med at forene og skabe harmoni mellem kroppen og sindet. Yoga er ikke religiøst eller mystisk, men handler dybest set om at være tilstede i det man gør lige nu.
I et moderne liv er vi ofte tilbøjelige til alene at bruge hovedets ressourcer. Vi skal tænke os til alt og regne det hele ud, men glemmer at mærke efter og lytte til kroppens unikke visdom. Mange af os har endda fået lukket ned for forbindelsen til vores krop, måske allerede da vi var helt små og vores følelser og behov alligevel ikke blev mødt.
Undervisningen bliver skræddersyet til dit specifikke behov, uanset om du er øvet eller nybegynder.
Pris
En yoga-session inkluderer en kopi af det personligt skræddersyet undervisningsprogram.
Session 60 minutter: 950,-
Session 90 minutter: 1200,-
OBS: Er du forhindret i at møde op til en aftalt tid, skal du melde afbud senest kl 16 dagen før, ellers opkræves fuld pris.
.
Yogaformer
Jeg bruger yoga som et terapeutisk redskab til at genskabe kontakten til kroppen, så krop og sind kan integreres, og der kan komme overensstemmelse mellem tanker og følelser samt balance i nervesystemet. Hertil er yogaformerne Yin yoga og Restorativ yoga yderst effektive, da begge yogaformer er blide og på et niveau, hvor alle kan være med.
Yin yoga
I yin yoga arbejder vi dybt med det bindevæv som kaldes fascia. Fascia er et stærkt og smidigt net af væv, som består af 70 % væske, og som forbinder hele din krop og dets organer og holder den sammen. Med alderen og ved manglende bevægelse ‘tørrer’ fascia ud og bliver stift. Gennem blide stræk, som vi holder i 3-5 minutter, stimuleres både fascia og ikke mindst dit sind til at blive stærkere og smidigere, og du vil lære at bruge kroppen som den kæmpe ressource den er.
Restorativ yoga
Målet med de restorative stillinger er at opnå en tilstand af komplet afspænding og overgivelse. Dette opnår vi gennem stillinger, hvor vi støtter kroppen med forskellige rekvisitter som tæpper, pøller og blokke på sådan en måde, at din krop kan få lov til at give slip og du kan slappe fuldstændigt af. Og ved at få kroppen til at slappe af, kan vi også få vores sind til at slappe af. Vores hjerne er plastisk, hvilket vil sige, at den hele tiden ændrer sig fysisk ved at skabe nye nerveforbindelser og derved også nye reaktionsmønstre ud fra de oplevelser vi har. Ved at give din hjerne og nervesystem mulighed for at opleve fuldstændig afslappethed, vil de nervebaner der allerede er involveret i din afslapningsrespons blive styrket, og samtidig vil der blive dannet nye forbindelser der gør, at dit nervesystem på længere sigt hurtigere kan blive roligt når du udsættes for stress. Desuden vil alle cellerne i din krop få overskud og mulighed for at restituere og genopbygge sig selv, hvilket de ellers ikke har mulighed for så længe din krop er i en tilstand af stress, hvor al energien bliver brugt på at være klar til at kæmpe mod faren.
[/x_column]