Terapeutisk tilgang

Den terapeutiske tilgang tager udgangspunkt i et helhedsorienteret og eksistentielt menneskesyn. Det vil sige, at vi i terapien arbejder med samspillet mellem det psykiske, følelsesmæssige og kropslige såvel som det sociale. Terapien er fordybende, og sigter mod at du som klient opnår friheden til at være dig selv. En forudsætning for det fordybende arbejde er den oprigtige nærværende kontakt, som er med til at opnå den tryghed det kræver at skabe udvikling og forandring. Teorien bag terapiformen er primært gestaltterapi med inspiration og elementer fra blandt andet kropspsykoterapi samt tilknytningsteoriog udviklingspsykologi.

Gestaltterapi

Vi mennesker har brug for at opleve ting og hændelser som en helhed for at det giver mening for os og vi kan få ro i vores sind. Begrebet ”gestalt” relaterer sig netop til dette behov. Man taler om en “uafsluttet” gestalt i de tilfælde, hvor vi ikke oplever denne helhed og hvor tingene ikke giver mening. Så længe gestalten er uafsluttet, vil den fastlåse os og gøre os ufleksible i situationer, der aktiverer den uafsluttede gestalt. Man kan lidt sammenligne det med at være sulten. Så længe du ikke får tilfredsstillet din sult, vil sulten blive ved med at påvirke dine handlinger og valg. Ved hjælp af gestaltterapi og de forskellige værktøjer gestaltterapien tilbyder, kan du identificere uafsluttede gestalter og få dem afsluttet, så du igen bliver fleksibel og kan opleve lignende hændelser på en måde, der giver dig flere handlemuligheder. Gestaltterapi er en oplevelsesorienteret terapiform, hvilket betyder at vi i terapien arbejder med det der fylder hos dig her og nu samt selve din oplevelse af det. Udgangspunktet er dig, dine følelser og dine oplevelser, og der er ikke nogen rigtig eller forkert måde du kan have det på. Du har det som du har det. Ved at opnå klarhed over, hvordan du oplever situationer og hændelser, bliver dine handlemuligheder også tydelige og du kan gøre noget andet end det du plejer. Prøv for eksempel at kigge på figuren til højre. Hvordan oplever du den? Er det en vase? Er det to ansigter? Eller er det måske begge dele?
[x_column type=”1/2″]

Kropspsykoterapi

De seneste år, er det blevet mere anerkendt indenfor terapeutisk arbejde og forskning, at snakke om kroppen og psyken som en helhed. Særligt i forhold til stress og angst og chok-traume arbejde er det meget tydeligt, hvordan psyken påvirker kroppen gennem det autonome nervesystem og omvendt. Men også i forhold til personligt arbejde med andre aspekter som selvværd, integritet, kontakt til sig selv og grænsesætning, er der kommet større enighed om at psyken og kroppen er meget tæt forbundet. Tidligere har tendensen været, at forskere har kigget på kroppen og de forskellige kropsdele som isolerede objekter for at få et mindre komplekst system at undersøge og forstå. Kroppen er blevet opfattet som en maskine, der skal udføre dét vi i vores hoveder sætter os for. Samtidig er kroppen også blevet den måde, hvorpå vi viser os selv til verden udadtil, hvilket betyder at mange ser og opfatter deres krop udefra og dette resulterer i en uhensigtsmæssig opfattelse af vores krop. Virkeligheden er, at vores krop er meget mere end et hylster der skal se godt ud, og meget mere end et værktøj til at udføre dét vores hjerne vil have den til. Vi ER nemlig også vores krop. Og ved at lytte til kroppen og dens signaler, kan vi lære at lytte til os selv og forstå os selv. Det er ikke et tilfælde at man bruger begrebet ”at lytte til sin mavefornemmelse”. Det beskriver bare, at hvis vi gør dét der er rigtigt for os, så har vi en god fornemmelse i maven og ikke mindst i resten af kroppen. Har du nogensinde været så ked af det, at det gjorde helt ondt i maven, som om du havde fået en mavepuster? Eller måske har du været så glad at det føltes som om din mave var fyldt med sommerfugle? Det er kroppens måde at fortælle dig, hvordan du har det. Dette sker indefra og ikke udefra. Ved at vende blikket indad og blive bedre til at mærke vores krop og dens signaler, kan vi opnå en dybere ro, mere nærvær og større tilfredshed i vores liv.

[x_video_embed type=”16:9″ class=”annalie-vid”][/x_video_embed]

Tilknytningsteori og udviklingspsykologi

Relationen til vores primære omsorgspersoner og den tilknytning vi fik skabt i vores tidlige barndom, har en stor indflydelse på vores evne til at knytte os til andre mennesker som voksne, men det har også en utrolig stor indflydelse på hvordan vi ser livet, og hele den måde vi er i verden på. Er verden et trygt sted at være og er der tillid til at det hele nok skal gå? Eller er verden et utrygt og farligt sted, fyldt med mistillid og usikkerhed?
Fra det øjeblik vi bliver til, er vi afhængige af den relation vi har til vores forældre. Vi er afhængige af den mad vi får, den pleje vi får og den omsorg og beskyttelse vi får. Uden den ville vi ikke kunne overleve. Denne afhængighed gør også, at vi som børn er utrolig gode til at tilpasse os de omstændigheder vores primære omsorgspersoner kan tilbyde, for at vi kan overleve. Har vi som børn måtte give for meget afkald på os selv og vores behov, for at kunne indgå i den livsnødvendige relation, vil vores tilknytningsmønster blive mere eller mindre påvirket og vi vil bære disse mønstre med ind i vores voksenliv. Nogle af os kan være decideret bange for kontakt og have behov for at skærme os og isolere os fra kontakt med andre, mens andre af os har fået en overbevisning om at vi må lave om på os selv og gå på kompromis med os selv og vores behov, for at kunne indgå i relationer med andre mennesker. Virkeligheden er dog, at alle mennesker har brug for ægte, dyb og nærende kontakt og dette kan kun opnås når vi 100 % kan være os selv i kontakten.
I terapien vil relationen mellem terapeuten og klienten have en afgørende rolle i klientens personlige arbejde med tilknytning, relationer og kontakt. Tilknytnings- og udviklingspsykologi hænger uden tvivl sammen med kropsterapi, eftersom udviklingen af barnets hjerne er afhængig af relationerne og kontakten med andre. Gennem positive oplevelser med kontakt og relationer i terapien, vil hjernen kunne skabe nye nerveforbindelser og på den måde vil de nye tilknytningsmønstre blive en integreret del af dig og dit system.